→ fra Tallinn (2008), Estland
![]() |
|
Uploadet d. 10. januar 2009
Asbjørn ved en buste af Lenin |
Museet, der blev åbnet i 2003, skildrer besættelsen af Estland fra 1940 til 1991. Først var landet besat af Sovjetunionen, dernæst en kort periode af Nazityskland og derefter 4½ årti af Sovjetunionen.
Desværre skuffede museet. Der var udstillet et væld af genstande fra den sovjetiske besættelse uden ledsagende forklaringer.
Der er ingen tvivl om, at disse ting ville sige rigtig meget for dem, der har oplevet den tid. Men for os som udlændinge, der ikke har de erfaringer, virkede det bare som en ophobning af ting.
Den egentlige dokumentation af besættelsesårene bestod af syv videofilm à 30 minutters varighed med interviews af folk, der havde oplevet de forskellige perioder. Det siger sig selv, at man ikke kan stå op og se film i 3½ time, selvom det er aldrig så spændende.
Filmene er tilgængelige på museets hjemmeside Det er meget bedre! På hjemmesiden kan man også få den introduktion til perioden, som vi kiggede forgæves efter på selve museet.
Udover udstillingerne har museet store mængder af dokumentation fra perioden. Det er naturligvis en guldgrube for folk, der er personlig berørt af den.
I kælderen findes en samling af statuer og buster af kommunismens koryfæer, som er blevet fjernet fra gadebilledet efter Estlands selvstændighed.
