En af de bedst bevarede middelalderbyer i Nordeuropa
Læs mere…
Det er en særdeles charmerende by, der har meget at byde på. For turisten er det især den gamle by, der er interessant.
Den gamle by består af to dele: Toompea, Dombjerget, der er et sandstensplateau, og den nedre by. Toompea er kendetegnet af sine kirker, fine gamle borgerhuse og krogede gader. I den nedre by finder man i centrum det gamle rådhus, der ligger lige ud til rådhuspladsen.
Navnet Tallinn stammer fra den tid, da Danmark herskede over Estland, 1219-1346. I Tallinn lå en dansk fæstning, Castrum Danorum. Oversat til estisk kom det til at hedde tannin lidna. Navnet betyder egentlig den danske by.
Efter at danskerne forlod Tallinn, blev mange estere ved med at bruge navnet om byen, mens andre foretrak dens tyske navn Reval.
Da Estland rev sig løs fra Rusland i 1918 og fik selvstændighed, vedtog man at benytte byens nuværende navn Tallinn. I en kort årrække blev det dog ændret til Tallinna. I 1933 blev det endelig slået fast, at byen hedder Tallinn.